Ingredienser:
- 2 dl Mælk
- 3 dl Vand
- ¼ dl Olie
- 2 tsk Salt
- 2 stk Æg
- 50 g Gær
- 2 dl Sesamfrø
- 2 dl Grahamsmel
- 10-12 dl Mel
Bland mælk, vand, olie, æg og salt. Opløs gæren i vædsken.
Bland derefter sesamfrø, grahamsmel og halvdelen af hvedemelet i. Rør dejen godt sammen, kom efterhånden mere mel i, så meget dejen kan optage. Ælt dejen godt igennem og lad den derefter hæve, tildækket og lunt til dobbelt størrelse.
Ælt dejen let igennem og form den til boller. Bollerne hæver imens ovnen bliver varm, pensles bollerne med sammen pisket æg og drys med sesamfrø.
Bages i cirka 18 minutter ved 220 grader.