
Ingredienser:
- 2 dl kogende vand
- 2 dl mælk
- 1 pakke gær
- 2 spsk sukker
- 1 tsk groft salt
- 2 æg
- 800 g Tipo’ OO’ mel
- 50 g blødt smør
Kom det kogende vand og mælken i skålen til røremaskinen. Tjek lige temperaturen inden gæren opløses i væsken, den må ikke være over 35 grader. Kom de andre ingredienser i skålen, og kør dejen sammen på røremaskinen i cirka 5 minutter.
Lad dejen hæve i cirka en time. Form to franskbrød af dejen, giv dem et par skrå snit, og lad dem efterhæve under et fugtigt viskestykke i cirka 30 minutter.
Sæt en bradepande med vand i bunden af ovnen, og forvarm ovnen til 220 grader imens brødene hæver færdige. Bag brødene øverst i ovnen i cirka 20 minutter og lad dem afkøle på en rist.