Ingredienser:
- 2 dl koldt vand
- 100 g havregryn
Sæt havregrynene i blød 15-30 minutter
- 5 dl koldt vand
- 2 dl surdej
- 10 g gær
- 500 g manitoba hvedemel
- 400 g groft fuldkornsspeltmel
- 15 g salt
- 2 spsk honning
- sesamfrø
Bland vand og surdej sammen med gær og honning, tilsæt de udblødte havregryn og alle de tørre ingredienser. Ælt dejen på en røremaskine i 6-8 minutter, til den er smidig og elastisk. Kom dejen i en oliesmurt skål med låg. Dejen skal hæve til dobbelt størrelse ved stuetemperatur – cirka 3-4 timer.
Tænd ovnen på 240 grader varmluft, sæt en bradepande med vand i bunden af ovnen.
Vend dejen ud på et bord, som er drysset med groft mel. Tryk dejen flad til cirka 1½ cm’s tykkelse, og skær den ud til 16 trekanter i en passende størrelse.
Når vandet i bradepanden damper, sættes speltstykkerne ind i ovnen – bagetid cirka 17 minutter. Lad dem afkøle på en bagerist.