Knækbrød

Ingredienser:

  • 1 dl Havregryn
  • 1 dl Sesamfrø
  • 1 dl Hørfrø
  • 1 dl Græskarkerner
  • 1 dl Solsikkekerner
  • 1½ dl Grahamsmel
  • 3 dl Hvedemel
  • 1 tsk Bagepulver
  • 1½ tsk Salt
  • 1 dl Rapsolie
  • 2 dl Vand

Bland alle de tørre ingredienser sammen, tilsæt rapsolie og vand, ælt dejen godt sammen. Dejens konsistens kan justeres med ekstra vand eller hvedemel. Del dejen i to lige store stykker og rul hvert stykke tyndt ud mellem to stykker bagepapir. Skær dejen i mindre firkanter til små stykker knækbrød, portionen passe til to bageplader.

Knækbrødene bages i en varmluftsovn ved 180 grader i 20 – 25 minutter – de skal være let gyldne, når de er færdige. Afkøles på en bagerist og opbevares bedst i en tætsluttende kagedåse.