Kategoriarkiv: Småkager

Biscotti

Ingredienser:

  • 150 g mandler
  • 325 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk vanilje
  • 1/4 tsk fint salt
  • 2 æg
  • 150 g sukker
  • 50 g smør

Start med at riste mandlerne på en tør pande, når de begynder at tage farve, skal de tages af varmen og stilles til afkøling.

Bland de tørre ingredienser sammen i en skål. I en anden skål piskes æg, sukker og smør indtil sukkeret er helt opløst.

Nu hakkes mandlerne groft inden de vendes i de tørre ingredienser. Kom ægge blandingen i og ælt dejen sammen.

Del dejen i tre portioner, som formes til flade stænger, så de går fra kant til kant i bradepanden.

Bag stængerne i cirka 25 minutter ved 175 grader.

Tag stængerne  ud af ovnen og lad dem afkøle i nogle minutter, inden småkagerne skæres ud i 1 cm tykke skiver, som lægges tilbage på pladen.

Sæt pladen i ovnen igen og lad småkagerne blive helt tørre – vend dem et par gange, mens de tørrer i løbet af de næste 20 minutter.

Havrekiks

Havrekiks
Havrekiks

Ingredienser:

  • 375 g smør
  • 150 g sukker
  • 5 dl mælk
  • 500 g havregryn
  • 5 tsk bagepulver
  • 400 g hvedemel

Smelt smørret, rør sukker og mælk i, og hæld det over havregrynene og rør det hele sammen. Lad blandingen trække et par timer eller gerne natten over.

Bland bagepulveret i lidt af hvedemelet og ælt så meget af melet i havregryns blandingen, at du kan rulle den tyndt ud på bordet (tykkelse 2 – 3 mm).

Kiksene stikkes ud med et glas eller skæres ud i firkanter. Prik kiksene med en gaffel, inden de bages ved 185 grader i 12 – 15 minutter.

Kiksene afkøles på en rist, og bør opbevares i en tætsluttende kagedåse.

Portionen giver cirka 150 kiks.

Line’s Pebernødder

Lines Pebernødder
Lines Pebernødder

Ingredienser:

  • 250 g Margarine
  • 250 g Sukker
  • 2 ts Kanel
  • 2 ts Kardemomme
  • 1 ss Sirup
  • 1 stk Æg
  • 2 ts Natron
  • 500 g Mel

Smelt margarinen, rør sukker, kanel, kardemomme og sirup i, tilsæt ægget. Bland mel og natron sammen. Dejen æltes indtil den er glat. Herefter stilles den på køl i en time.

Rul dejen ud i tynde stænger, som skæres i stykker på cirka ½ cm.

Pebernødderne bages i 8 minutter ved 200 grader.