Biscotti

Ingredienser:

  • 150 g mandler
  • 325 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk vanilje
  • 1/4 tsk fint salt
  • 2 æg
  • 150 g sukker
  • 50 g smør

Start med at riste mandlerne på en tør pande, når de begynder at tage farve, skal de tages af varmen og stilles til afkøling.

Bland de tørre ingredienser sammen i en skål. I en anden skål piskes æg, sukker og smør indtil sukkeret er helt opløst.

Nu hakkes mandlerne groft inden de vendes i de tørre ingredienser. Kom ægge blandingen i og ælt dejen sammen.

Del dejen i tre portioner, som formes til flade stænger, så de går fra kant til kant i bradepanden.

Bag stængerne i cirka 25 minutter ved 175 grader.

Tag stængerne  ud af ovnen og lad dem afkøle i nogle minutter, inden småkagerne skæres ud i 1 cm tykke skiver, som lægges tilbage på pladen.

Sæt pladen i ovnen igen og lad småkagerne blive helt tørre – vend dem et par gange, mens de tørrer i løbet af de næste 20 minutter.

Burgerboller

Ingredienser:

  • 125 g Vand
  • 150 g Creme fraiche
  • 40 g Sukker
  • 5 g Salt
  • 1 Æg
  • 25 g Gær
  • 100 g Bagemargarine
  • 250 g Manitoba mel
  • 250 g Durum mel
  • 25 g Hvedesur
  • plus sesam og et æg til pensling

Rør gæren ud i vandet, tilsæt  creme fraiche, sukker, salt og æg og rør det sammen.  Kom melet og hvedesur i vædsken, skær bagemargarinen i tern inden kommes i skålen. Dejen æltes på en røremaskine i min. 10 minutter.

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse – virk dejen op og del den i otte stykker, som formes til flade boller, de pensles med æg og drysse med sesam. Stil bollerne til efterhævning i 45 minutter. Bollerne bages ved 220 grader i 14 minutter.

Opskriften giver 8 burgerboller

Muffins med blåbær

Ingredienser:

  • 100 g Smør
  • 200 g Sukker
  • 2 Æg
  • 175 g Creme fraiche
  • 275 g Mel
  • 2 tsk Vaniljesukker
  • 1 tsk Natron
  • ½ tsk Bagepulver
  • 150 g Friske blåbær
  • 100 g Hvid chokolade

Tænd ovnen og sæt den på 180 grader varmluft – gør 15 muffinsforme klar.
Pisk smør og sukker, til det er blødt og luftig, herefter tilsættes et æg af gangen. Til sidst røres creme fraiche i den luftige blanding.
Bland mel, vaniljesukker, natron og bagepulver sammen, sigt og vend det i dejen. Når dejen er ensartet vendes blåbær og chokoladen i.

Fyld cirka en ½ dl dej i hver form. Bages i 20 – 22 minutter.

 

Bløde vafler

Ingredienser:

  • 4 dl Mel
  • ½ tsk Kardemomme
  • 1 tsk Vaniljesukker
  • 1 tsk Bagepulver
  • 1½ dl Sukker
  • 2 dl Mælk
  • 2 dl Creme Fraiche
  • 3 Æg
  • 60 g Smeltet smør

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål, tilsæt creme fraiche, mælk og æg – pisk dejen sammen indtil der ikke er flere mel klumper. Til sidst røres det smeltede smør i.

Lad dejen hvile en halv time inden vaflerne bages.

Portionen giver 8 vafler.

Grovboller

Ingredienser:

  • 400 g Vand
  • 200 g Blandede kerner/frø (Solsikkefrø, Chia, Havre, Hørfrø, Sesam, Hvede kerner)
  • 10 g Salt
  • 35 g Sukker
  • 25 g Gær
  • 75 g Kærnemælk (eller et andet surmælksprodukt)
  • 35 g Rapsolie
  • 200 g Fuldkornsmel
  • 400 g Manitoba eller Hvedemel

Lad kernerne trække i vandet i cirka 15 minutter. Tilsæt de andre ingredienser. Dejen æltes i en røremaskine – cirka 6 minutter på lav hastighed og herefter 4 minutter på høj hastighed.

Dejen skal hæve til dobbelt størrelse i en oliesmurt skål dækket med film eller et låg.

Vend nu dejen ud på et bord, fold dejen sammen og tryk den fald igen.  Del dejen i 15 stykker, som formes til boller. Boller skal efterhæve i 45 minutter.

Bag boller ved 230 grader i cirka 14 minutter til de er gyldne.

Bolledejen kan tilsættes 100 g revet gulerod eller squash, så skal vand mængden reduceres med 50 g.

Majspandekager

Ingredienser:

  • 75 g Hvedemel
  • 225 g Fint majsmel
  • 1 tsk Salt
  • 5 dl Skummetmælk
  • 6 Æg
  • Smør eller olie til stegning

Bland hvedemel, majsmel og salt. Hæld mælken i og pisk det hele godt igennem. Tilsæt æggene et ad gangen mens dejen piskes. Stil dejen i køleskabet og lad hvile i min. 30 min.

Steg herefter pandekagerne i lidt fedtstof på panden, de skal ikke have for længe, da de bør være bløde.

Portionen giver 10 pandekager på en 28 cm pande.

Det bedste brød, du kan bage

Ingredienser:

  • 450 g Koldt vand
  • 5 g Gær
  • 150 g Fuldkorns speltmel
  • 400 g Hvedemel – gerne Manitoba
  • 2 ts Salt

I en stor skål opløses gæren i det kolde vand, rør hurtigt melet og salten i væsken – dejen skal være klistret og fugtig.

Dæk skålen med film og lad den stå på køkkenbordet i 12-24 timer.

Kom godt med groft mel på køkkenbordet og hæld dejen ud af skålen. Fold dejen fra alle fire sider ind mod midten. Lad dejen hvile, mens ovnen opvarmes til 240 grader. Brødet skal bages i en gryde eller skål med låg. Gryden sættes ind i den kolde ovn.

Når ovnen er varm kommes dejen i gryden, og der lægges låg på. Bag brødet i 30 minutter, fjern låget og bag videre i ca 10 minutter. Brødet skal have en brun, gylden skorpe.

Kilde: Christopher Sjuve

Tortillas

Ingredienser:

  • 450 g Hvedemel
  • 1 ts Salt
  • 1 ts Bagepulver
  • 3 dl Lunken vand
  • 5 ss Rapsolie

Bland de tørre ingredienser i en skål.

Tilsæt vand og olie og ælt dejen godt igennem, indtil dejen er glat og fin – i mindst ti minutter.

Lad dejen hvile i 15 minutter.

Del dejen i 10 lige store dele (brug evt. køkkenvægt).

Kom noget mel på køkkenbordet, og rul dejklumper ud til tynde, flade pandekager på størrelse med bunden af ​en ​stegepande. Pandekagerne skal være meget tynde!

Varm stegepanden godt op! Børst den overskydende mel fra overfladen af tortillaen, inden du lægger den på en tør pande.

Efter cirka et minut vil tortilla begynder at få nogle brune pletter på undersiden og bobler på toppen, så er det tid til at vende den – steg den yderligere ½ minut på den anden siden og tag den af panden.

Gulerodsstykker

Ingredienser:

  • 200 g Groft revet gulerødder
  • 500 g Vand
  • 150 g Surdej
  • 10 g Gær
  • 350 g Groft fuldskornspeltmel
  • 500 g Manitoba hvedemel
  • 50 g Havregryn
  • 25 g Hørfrø
  • 10 g Salt
  • 25 g Honning
  • Æg til pensling

Bland vand og surdej sammen med gær og honning, tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen i  cirka 5 minutter på en røremaskine, til den er smidig og elastisk. Kom dejen i en oliesmurt skål med låg. Dejen skal hæve til dobbelt størrelse ved stuetemperatur – cirka 3-4 timer.

Vend dejen ud på et bord, som er drysset med groft mel. Tryk dejen flad til cirka 1½ cm’s tykkelse, og skær den ud til 16 trekanter, som pensles med æg. Stil trekanterne til efterhævning i cirka en time et lunt sted.

Trekanterne bages i 17 minutter ved 240 grader i en varmluftsovnen. Når stykkerne er bagt, sættes de på en bagerist til afkøling.